Utilgivelighed - nok den største hindring for helbredelse!

Utilgivelighed blokerer for, at helbredelse kan modtages. Det er Satans fælde. I Fadervor befales vi at tilgive. Det er en betingelse for at modtage Guds tilgivelse. Det er ikke en følelse, men en viljesbeslutning, hvorpå man handler. Det er muligt, at vi skal lære, hvordan man gør, og derfor kræver det mere, end at vi træffer et valg. Det første skridt er, at man skal være villig – indtil vi når frem til, at vi kan proklamere, at ”regningen er betalt, du skylder mig intet. Nu velsigner jeg dig.” Det er en proces, og det kan tage tid. Et billede af processen kunne være et stykke drivtømmer. Vi kan kaste det ud i havet flere gange, så langt vi nu kan. Det kan vende tilbage gang på gang, men lige pludseligt opdager vi, at denne gang er det ikke vendt tilbage. Det kan være, vi aldrig glemmer en uretfærdighed. Kun Gud kan glemme, men vi vil opdage, at smerten er væk. I bogen, “Ingen af disse sygdomme” skriver Dr. S. McMillen: ”Medicinsk naturvidenskab erkender, at følelser, såsom frygt, sorg, misundelse, bitterhed og had har ansvar for de fleste af vores sygdomme.” Utilgivelighed kan fungere som en negativ, nedadgående spiral af bitterhed, smerte, vrede og sorg. Vi kan lide i årevis, men kan bare ikke give slip. Når du ikke tilgiver, overgiver du dig selv til en andens kontrol. Nutiden er uendeligt overvældet og optaget af fortiden. Men at tilgive betyder, at man bliver løst fra fortiden.

Vi har brug for at tilgive

Dem, som har syndet imod os: Dette betyder, at vi opgiver vore ret til at holde fast i fordømmelse, skyld og bitterhed, og vi overlader det til Gud at være dommer og nævning. Det retfærdiggør ikke synd. Det betyder ikke, at vi lader, som om intet er sket. Hvis en person ikke ved, at han/hun har såret os (eller vedkommende er død), skal vi alligevel tilgive. Bitterhedens gift lever i os alligevel. Os selv: Mange sygdomme har rod i selvfordømmelse – symptomer som lavt selvværd, selvmedlidenhed, skyld og falsk skyld. Når vi har syndet mod hinanden: Vi er nødt til at omvende os og bede om tilgivelse fra Gud såvel som fra den anden person, hvis det er passende. Synd, som ikke er bekendt, forhindrer vores helbredelse. Når vi føler, at Gud har svigtet os: Når ulykker og katastrofer sker i vores liv, kan vi nemt komme til at give Gud skylden. Vi har brug for at søge Hans tilgivelse – vi har ikke stolet på Ham. At hjælpe andre til at vide, at de er blevet tilgivet: Jakob 5, 16 siger, “Bekend jeres synder for hinanden! Bed for hinanden, så I kan blive helbredt!”. Tilgivelse påvirker ting i det himmelske. Der er glæde og fest i Himlen, når vi af hjertet tilgiver en anden.  Det fjerner Satans gemmesteder og er nøglen til Guds velsignelser, nåde og helbredelse.